Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
selv. Skjøndt jeg er langt fra at være ung, er jeg det
dog i aandelig Forstand; jeg forstaaer ikke at glemme,
det er min Ulykkel Naar jeg kommer over paa Pladsett
og seer de kjendte Steder, saa forsikkrer jeg dig, at jeg
har de samme Følelser som i min første Ungdo111, naar
jeg opsogte ham der mod Afte11, og han med det herlige,
aabne Physiognomie, som han endnu har, ilede mig imøde-,
netop med den Mi11e, hvormed han nys tiltalte dig og
rakte dig Haanden. Jeg gider ikke see Pladsen, jeg
kommer der næsten aldrig. Her i Haven er en Lind,
vi i vor Barndotn have plantet med hinanden. Den
er allerede stor, vi sidde om Sommer-en ofte i dens
Skygge. Og mangen Gatig, medens de andre Tilsteds
værende tale sammen , falder jeg hen i tnngsindige Be-
tragtninger ved at see op idette Træ, som er voxet
saa stort og frodigt, medens vort Venskab er visitet og
falmet. Vi plantede det i barnlig Glæde, vi sad stden
saa ofte i dets unge Skygge og lagde Planer for Frem-
tiden. De ere alle visnede; thi den Grund, hvorpaa
de vare byggede, var ikke saa fast som den lose Jord,
hvormed vi bedækkede Træets Rodder. J al Natur-ere
er Mennesket det Loseste, Det, hvorpaa der mindst kan
bygges.
Du er hypoehonder, min Vettl Det er min Me-
ning om denne Sag.
Du kan da heller ikke forstaae mig, men sæt dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
