Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
J være forbundne i alt det Ydre, naarJ ikke ere det
i det Indre?
Seer du, da dor Fader skulde døe, kaldte han os
hen til fat Seng og lod os Begge give ham Haandeii
paa, at vi i Fælledsskab vilde fortsætte hans Huus og
aldrig forlade hinanden.
Ja det er meget godt, men det gaaer med saa-
danne Lofter, som med Staternes Love. De kan ikke
være for Evigheden. Naar de stride mod Menneskenes
bedre Overbeviisning, saa maae de vige for denne-
Men et Løfte til en døende Fader!
Men netop siden han er død og med Guds Hjelp
i Himlen, saa maa han mindst ville, at hans Sønner
skulle bygge paa Helvede.
Hvilket græsseligt Ord du der siger! Melt foruden
dette Løfte er der Grunde nok, der forbyde os at ad-
skilles. De ulykkelige oeonomiske Hensyn, som man maa
bøie sig forl Vi kunne ikke skille vor Fouds uden at
sætte vor Velfærd i Fare. Jeg kan det allermindst, thi
Georgs Deel i vort Huus er langt større end min, da
han eier en betydelig egett Formue, som hans Kone har
bragt ham, og som han strax efter siti Hjemkomst fra
Englaktd fatte i vor Handel. Dette er ikke nogen ædel
Grund fra min Side, vil du sige,» men jeg er Mand
og Fader, og desuden, — ak! det er nu det Forundet·-
ligstec Jeg kan ikke tænke mtg at leve ganske adskilt fra
2
,–N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
