Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 k»«
har jeg ofte angretz thi siden den Tid har hun faaet
— hvad man kalder — et Horn i Siden til min Bro-
der, og det gjør ikke vort Samliv bedre. Akl det er
kmt sieldne Mennesker, man nstraffet kan aabenbare de
Sorger, som vore Menneste forholde os.
Vagner lovede naturligviis hvad hans bekymredc
Veir i den Henseeiide irceocdez men i Stilhed grublede
han dog paa et Middel til, udert at træde sit Løfte for
nær-, at udforske de skjulte Grunde til hans Venner-s-
Disharmonie.
Imidlertid gik Frits, sloitende en lystig Melodie,
ind i Spisestuen, og traf der Alfred, som sad midt i
Værelset med Albuerne stottede paa Bordet og Ansigtet
stjtilt iHoendertie. Frits satte sig lige over for ham og
trommede med Fingrene paa Bordet, udeii at Alfred
forandrede sin Stilling. Endelig sagde Frits leende:
Gud velsigne din Soviii Deri er tryg og god.
Sol-iil — raabte Alfred, idet han løftede Hovedet:
hvor falder du paa, at jeg skulde sove?
Det haabede jeg; thi for et vaagent Menneske er
det dog altfor curiost at siddet som om han var berøvet
sine nodtorftige menneskelige Sandsen
Ja, Giid give, at jeg kunde tillukteØine og Orm
for alt det Sandselige i denne fade Verden, og hæve
mig langt over deiis smaaligt, hverdagslige Interesser-!
Naa! begynde vi nu paa dchise? Hvad er der
A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
