Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
komme til en lille Spilledaasez og saaledes maa ogsaa
Alting tjene Bladene til at saae sagt hvad de ville-
Selstabet loe, og en Pause opstod paanoe. Ert-
delig sagde Fredrik med et Suk: Desvaerrel Jeg maa
egenlig være en stum Person, naar Talen er om Thea-
tret. Jeg kommer aldrig paa Comedie, og hvad der
endnu er værre-, jeg har i den senere Tid meget forsoi11t
at folge vor Litteratur, som i gamle Dage var min
Glæde. Jeg erindrer end-nu de gode Aftener, da jeg
læste Oehlenschltigers nhs udkomne Digte og hans første
Tragedier· Jeg glædede mig hele Dagen til Asteneii,
naar der blev tændt Lys paa mit .. . . paa vort Kam-
mer, og jeg . . . . ja egenlig vi . . . . læste dem sammen.
En veemodig Sky fløi over begge Brodees Aashn,
og Georg svarede med sagte Stemme: Ja , jeg troer,
at det var mig, som læste høit for dig. Ak! det er
længe siden.
Ja, det er ogsaa længe siden at jeg læste noget
Digterværk for inig selv alene, ikke engang af Oehlen-
sihlciger. Jeg troer, at Erik og Abel var det sidste-
Fredrik sagde disse Ord i al Uskyldighed, uden at
tænke paa den sørgelige Allnsion, som de indeholdt, før-
end de vare slupne ham af Munden. Den forlegne
Mine, han nn forgjæves vilde skjule, styrtede Georg i
den Tanke, at hans Broder havde sagt ham en Bitterhed,
hvilket dybt gik ham til Hjerte. Heldigviis hævede Fruen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
