Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kJ
U-
140
den stemme Vinter og river disse deilige Blade as
Træerne·
Den slemine Vinter, siger du? Og dig kan jeg
altid see? Hvor du dog taler, min Paulinel Aldrig
vil jeg kunne see dig nok! Livet er Virkelig altfor kort
og altfor foranderligt. Enhver Dag er mig kostbar,
som du siger, men ikke for Træer-læs Skyld , thi jeg
glæder mig over hvert Blad som falder, og længes efter
Vinteren, efter den skjonne Juletid, sont skal tilsore mig
l min unge Hustru. Jeg længes efter at Dagene skal
blive saa korte, at den allerkorteste er kommen. Jeg
i erindrer endnu fra min Barndom, hvor jeg har glædet
l mig paa den korteste Dag, fordi der saa kutt var tre
l Dage til Juleaften. Det anede mig dog ikke dengang,
at denne hellige Fest engang skulde bringe mig en Jule-
gave, der overgik mine dristigste Ønsker, en Talisman,
, der sikkrede mit Livs Lykke-
’ Ak, kjce1«e Fritsl Dme Ord glæde mig, men jeg
. synes ogsaa, de for-strække mig. Jeg stakkels Pige! hvor
4 talt jeg sikkre dit Livs Lytte? Hvilkeit Lykke er sikker
; her paa Jorden? — Ak! jeg frygter knn, at jeg er
« altfor lylkeligz hvorined har jeg vel fortjent saa megen
Lykke? Hver Dag bringer nye Glæder-. Hvilkeii Glæde
at gaae her ved din Side, ved din Arm, i denne her-
lige Skov, under demte klare Himmel! Hvor behageligt
at kjore hiein mod Afm, at samles ved vort Middags-
f« i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
