Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
alene; thi Georg havde strar efter de første Repliker
fjernet sig, for frit at overlade sig til sine egne Tanker.
Denne Vandring iSkoveti bragte lidt efter lidt mangen
Erindring tilbage i haiis Sjæl. Til Dyrehaveit var hcni
oftei sin Opvwrt vandret med sin Broder-, og disse
samme Boge havde heri deres glade, fortrolige Samta-
ler. I en lignende Skov, paa en lignende Efteraarsdag
havde han i Englaiid vandret med sin elskede Clarv og
lagt Planer-, som Skjæb11eii havde tilintetgjort Give
Gud, sagde han ved sig selv, at mine ncervoercnde Pla-
ner maae have bedre Held! De ere idetmindste grun-
dede vaer Andres Lykke , og ikke paa min egen. Hvad
siger jeg dog? Vil jeg ikke selv blive lykkelig i mit ikke
længere ride og tanse Hjcm·? Ved mine unge Venneks
Kjærlighed-? Hin! jeg troer, at jeg savner den gamle
Ven, min første Ven. Vi forstode hinanden faa godt
i de forsvundne Dage. Nii misforstaaer hent mig stedse,
og naar jeg seer hans melancholske Ansigt, gribes jeg
af en Smerte, af Noget, der ligner Anger; jeg be-
breider mig, at jeg kan være fornøiet, naar ha11 lider.
Han har det heller ikke godt. Der er Ingen, som ov-
mnntrer ham: hans Kone er ufornuftig og ukjterligz
hans Skm Alfred er en Nar; og den livsgladeVagner
synes at kjede sig ved hans hhpochondre Lune. Jeg
vilde saa gjerne opmuntre ham, naar jeg kun vidste,
hvormed. Men Intet, som jeg soreslaaer, behager ham-
s« ,
-,,——-L———
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
