Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173 «-
aldrig havde elsket denne Tilora, saa havde du ikke i
nogensomhelst Drøm eller Phantasie bedet om hendes
Hjerte-
Men Paullne, vcer dog fornuftig!
Ak Gud! jeg er tilmode, som om Jorden ikke
længere var fast under mine Fødder-; Alting vakler for
mine Tanker. Saa stor var min Tillid til dig. Det
er vist og sandt hvad jeg sagde dig paa vor sidste
lykkelige Dag: jeg maa forgaae som dett stakkels Ved-
bend, naar den loses fra den stærke Stamme, hvortil
deli klyngcr sig. Altfor loksalig var jeg Dagen til yiikt
afskyelige Aften, da med Eet denne Fremmede kastede
sig i dine Arme, kaldte dig s i n. Aldrig kan jeg forvikide
det grasselige Spii, da jeg saae hendes Blod flyde, hendes
Blod, som hun udgjod af Sorg over dig.
Jo, det var en net Comedie! Det Dalvgale Fruen-
timmer! Skal jeg bære Skyldett for hendes Forkeerthed?
Hun er intet foragteligtVEseti; hun er overmaade
dannet, langt over mig Stakkel! huti er ndmcerket
talentfuld. »
Jeg giver hendes Dannelse og Talenter en god
Dag! Det manglede bare, at pint ogsaa skulde hore til
vor Tids saakaldte talcntfnlde Damer. O kjære Paulinel
væk nu god imod mig! Lad nu alt dette Uvaesen vcere
glemt, lad det ikke fordunkie vore skjønneste Dage! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
