Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209 -«
som han troede at vine i de Ord, hvormed Hiin forlod
ham. Med detme Angst i Sjaetm havde han, uden at
nhde det Allermindste, hele Dageit med rastlos Urolighed
sogt og ventet paa Frits. Ved alt Dette vare hans
Kræfter tidtomte Haii havde sovet uroligt om Natten,
hait var mat og nedslageii, og den Beroligelse, somshan
den forrige Afteii havde folt, syntes at give Plads for
Betænkeligheden og Bekytnringer· Han sagde til Vagner,
som samme Morgen besøgte ham: Jeg har begyndt et
Brev til Fritsz men mit Hoved er saa tungt, jeg kan
ikke samle og udtrykke mine Tanker-. Jeg beder ham
komme tilbage, men troer du, hait vil det? Svar
mig oprigtig!
Jeg troer hans egne Ord. Kait han opklare den
Sag med Skibet, og bevise sin llskhldighed, saa kommer
haii sikkert.
Men hvorledes kan det blive ham muligt? Og kan
hait ikke det, hvad saa?
Ja ærligt talt, isaafald troer jeg ikke, han kommer
igjen, og jeg kan ikke fortaenke ham deri. Jeg sætter
Priis paa en stærk Æresfoletfe hos en Mand. Man
har vel ofte havt Grund til at kalde Frits letsindig,
men dog er jeg vis paa, at der i hans Sjæl er en
Foitd af Fasthed, af Kraft, af Oprigtighed, somiTipen
meer og mere vil træde frem for Alles Øine
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
