Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
Pige! græd ikke saa meget! sorg ikke for mig! En god
Aand vil for din Skyld vare med mig.
Den stakkels Paulme formaaede ikke at fatte sig.
Hun syntes ganske at opløsesiTaarer, og hang, ligesom
sammensunken, i den bedrovede Vens Arme.
Pludselig kom flere Personer ned i Kahhtten, Frits
sprang op og sagde: Miil Gud! jeg synes, at Skibet
gaaer-
Med Latter svarede enPassageer: Ja, det har det
gjort en god Stund. Forundrer De Dem over det?
Vi eke vel ikke her for at ligge stille.
Paulntes Forlegenhed, hendes ivrige Sporgsntaal
om den Hense, der havde fulgt hende ombord, om der
ingen Baad var at faae, ingen Mulighed i at sættes
iland, viste noksom de Omkringstaaende Sammenhængen,
og som en Lobeild fløi den Nhhed omkring paa Skibet-
at den unge Dame havde glemt Trd og Rum ved at
tage Afsked med sitt Elsker, og var blevett en Reisende
mod sm Villie. Frits forskaffede hende strax en Plads
iDame-Kahyttcn, hvor hun taus og skamfuld skjulte sig
i sin Koie, og lod som hun sov-
Ma11 var nu langt henneiOctolsey og paa demte
sildige Aarstid er de reisende Damers Antal sjelden
betydeligt. Det hastedte sig denne Gang, at tre Damer,
som hørte nl samme Omgangokreds, havde glædet sig
over at have Dame-Kahotten for dem selv, saa at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>