Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Hvetn er det, som bliver hegravet? spurgte Georg«
Det er saamcend Bogholdere11, Svoger til Urte-
kroetnmeren herhenne i Gadett. Ja han var da ikke
gammel, han kunde have levet længe endnu; men Herre
Gud! det stakkels Skrog, det var forsaavidt godt, at
han fik Ende paa det, sor hans Lykke var kun tynd her
i Verden.
Hvorledes det? Hvad fattedes ham?
Aa Gud bedre det! Sin Formue havde han mistet,
sin Kjæreste havde han ogsaa mistet. Og saa boede
hatt nu hos Sosteren og hendes Mand; det havde de
saadan indrettet; og det Lidet, han havde, stod i Urte-
krOenunerens Handel; og nu kunde han og Svogere11
kun daarlig forliges , de stiklede paa hinanden, og gik
og gloede til hinanden. Det tog han sig nær. Han
var Underofficeer ved Livsaegertte, og holdt mt saa meget
af at være med Kammeraterne, baade paa Fælleden og
ellers. Det kunde Sosteren og Svogeretr ikke lide. See
mr maa de dog see paa, at Livjæger11e bære ham bort,
og nu maae de dog høre deres Musik. — Men hvad
jeg vilde sige: Brodkonen —- som ogsaa kommer der
hver Dag — hun har fortalt mig, at nu da Vorherre
har taget ham , saa er der hverken Ende eller Begyn-
delse paa deres Sorg og Jammer det-henne hos Urte-
kraemmerens. Hun sagde, at da Doctoren havde sagt
dem, at han ikke kunde leve, saa gik baade Manden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
