Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237 —«—,
Med en kicerlig, halv undseelig Mitte tilføiede han,
idet han fremtog en lille Æske: Og endnti Eet! Denne
dig bekjendte Ring, hvis sønderbrudte Stykker jeg med
sonderbrudt Hjerte opsamlede og lod paanye sammenfoie,
dctt har jeg gjemt i alle disse lange Aar. Tør jeg
haabe at see detr igielt paa din Haand?
Georg greb den, betragtede den, og sagde: Med
Glæde hilser jeg igjen den gamle Ven. Vil du see!
Mærket af deri er endnu ikke ganske sorsvundet af min
Finger. Jngen anden Riltg har nogensinde indtaget
dens Plads. Nik skal de11 følge mig i min Grav.
Det syntes nu fra denne Time, som om en Skare
as fordrcxsne venlige Alfer droge tilbage i det Germanske
Huus. Med glad Travlhed lod Georg den for det
unge Ægtepar bestemte Bolig saa vidt gjøres færdig,
at de strax ved deres Hjemkomst kunde tage den i Be-
siddelse-. Fredrit gik ham trolig tilhaande i denne beha-
gelige Beskscestigelse, og saavel i disse Indretninger, som
i den vigtigere, der bestemte de Vilkaar, under hvilke
Frits fra nu af skulde betragtes som Associk af Han-
delshuset, var det kjendeligt, at Fredrik søgte paa alle
Maader at begunstige deri hemmelige Søn-
Med en heel besynderlig Mine omfavnede han ham
ved han-S Hjemkomst, og var for første Gang uden
Skinshge Vidne til den Kjærlighed, hvormed han og
Georg hilsede hinanden. Med et festligtMaaltid hellig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>