Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Eii HverdiigssHistokie.
rens Dunster. Her var saa ziirligt, saa roligt og stille-
som om dette lille Værelse var et Tempel. Et Fruen-
timmer sad ved et Bord, med en Skjwrm for Lyset, og
skrev, som det syntes, ganske fordybet i sig selv. Jette
havde lukket Døren meget sagte op, og stak Hovedet ind,
tilligemed mig. Endelig raabte hun: "Majal her er
jeg med min Kjærestei" — Den skrivende Dame sptaiig
hurtigt op, og kom os imøde. —- Dette var da Majal
— hvor forskjellig fra min Forestilling om hende! Det
var en lille Pige, yderst fiin og let af Bygning, hvis
ungdommeligt-, barnlige, muntre Udseende syntes ganske
at tyde paa det Navn, hun bar efter den Rymphe som
fødte den letsiyvende, hurtige, veltalende Gud, der i Li-
vet og Døden jevner Menneskenes Skin-inte, og efter
den smilende Foraarsmaatied, som er hende helliget. Jeg
gjorde Unfkyldning for at have forstyrret hende i at skrive.
Hun svarede med en Stemme, hvis Velklatig gik mig
ind i Sjælen, med den sonore Actent af vore Nadoers
skjønne Sprog, endnu forskjontiet ved en Blanding af
den danske Udtale: "Kdtsl Posten gaaer forst imorgen,
saa kan jeg skrive hjem.— Hjem? det var ikke vel sagt!
Reil her et mit Hjem hos mine Egne." Og med disse
Ord tog hun Jettes Haand, trykkede den venligt og
fulgte ned med os. — Den hele Aften kunde jeg ikke
vende mine Oiiie fra dette nye Syn. —- Jeg tænkte
paa Antons Yttring- "See hende selvl intet Ord ud-
—-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
