Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Drøm og Virkelighed.
at det forbandede Menneske, som jeg havde lukket inde
i Comptoiret, laae længe syg as sme Saar, som han
havde faaet i en Delel. Deres Onkel sagde aldrig mindste
Ord om Noget as alt det, ncevnede aldrig Kone eller
Barn. Men han lukkede sig inde ligesom i Aften, sad
som en Støtte-, var saa smin, at han mangengang skrev
paa en Seddel, hvad Ordtes han vilde give mig i sine
Forretninger-, blot sor at slippe for at tale. lHavde det
Levnet varet længe, saa troer jeg, at jeg selv havde faaet
en Twring af Sorg. Men saa var vor Herre saa god
at sende en ny Ulykke, som blev til vor Lykke; og det
var Deres gode Faders Død. Hr. B. elskede denne
Broder, som sig selv.— Da der kom Brev fra Jylland,
at han var død, blev Deres Onkel overmaade bedrøvet-.
Han gik op og ned ad Gulvet, og vred sme Hænder, og
græd; meli saa talede han, Gud skee Lovl og sagde
til mig: ""Min Broder efterlader sig en Seil paa en
tolv, tretten Aar. Den stakkels Dreng er fader- og mo-
derlos, min Broders Pengesager ere i Uorden. Jeg
vil selv reise til Jylland, sor at bringe Alting iRigtig-
hed, og hente Drengen. Orm skal være min Tros .""
—- Det var midt om Vinteren, Reisen var overmaade
besværlig, og han blev temmelig længe borte; men da
han kom igjen, var haii som et andet Menneske. Noget
taus og alvorlig havde han nu altid været. Men De
var, som han selv sagde, helis Trøst — og det-sor, gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
