Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Droiir og Virkelighed·
tion, men havde dog noget besynderligt Fornemt og Im-
posant. Naar hun talede med mig eller henvendte sine
gjennemtrængende Øiekast paa mig, forekom det mig,
som om jeg skammede mig ved de Tanker«, som i disse
Dage beskjæftigede mig, og som jeg ellers var stolt af
at nære, og ansaae for ædle og fornuftige. Hendes Soir
og den hele Cirkel af Omgangsvemter, som jeg der traf-
og hvis Dannelse og behagelige Tone alle Mennesker
koste, mishagede og geneeete mig. Jeg var taus og
fremmed, min Onkel kastede vrede Sideblik til mig, meli
yttrede aldrig med mindste Ord sin Misforiioielse, lige-
saalidt som han nævnede sin Datter i vore eensomme
Tinier, eller spurgte, om hun behagede mig. —
Nytaarsaften indfandt jeg mig til bestemt Tid i
Ryhavii med en Kareth, som jeg lod holde nogle Huse
ea Justitsraad M’s Gaard. Min Lise kom med en Bylt
Under Armen- lUlgt Af M Karle, som bar en lignende.
Denne Kolie, der var as Profession, hvad man pleier at
kalde en Rendekjerlicrg, havde undertiden gaaet Æriiider
til mig fra Lise. Det geneeete mig, at hrm uden Om-
stændigheder svralig op i Vognen til os, og tog Plads
paa Forseedet. Imidlertid fik jeg snart Andet at tænke
paa. — Den stakkels Lise var saa ndmattet af det meget
Arbeide, hvormed hun i de sidste Dage havde været pla-
get, og befandt sig saa ilde, at hun grasd og neppe
kunde taale Vognens Bevægelse Koneii trøstede hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
