Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Dreirt og Virkelighed.
ikke tilstrækkeligt-. J dette sidste Tilfælde hjalp jeg mig
endnu bestandig med det, jeg endnu havde tilbage af
min Onkels sidste «Fortcriirg. Men denne Capital var
nu næstensorsvundcn, en Omstcelldighed der var saame-
get mere beklagelig, som Lise saae en ny Nedkomst
imede. xefgun sodte atter en Søn, mest befandt sig langt
stemte end første Gang, og var længe meget syg. Jeg
gjorde alt hvad der stod i mitr Magt for-at lindre hen-
des Tilstand- og udtemte i denne sørgelige Tid mine
sidste Ressoureer. Hun kom sig endelig noget, men hen-
des Helt-red som hendes Skjønhed tog as Dag for Dag-
saavelsom vor tarvelige Velstand. Fra dette Tidspitkicr
as blev min Fatning sat paa haarde Prover. Lise kjendte
ikke mere den tingeste Selvbeherskelsez hendes grændse-
lose Utaalknodighed i legemlige Lidelser-, hendes Hastig-
hed, hendes overdreviie Fortvivlelse ved det mindste
Sandt, den overordentlige Mangel paa Reenlighed og
Orden med hendes egen Persort og alt hvad der omgav
hende, gjorde hendes Hjem saa modbydeligt,·» at krm
Niedlidenhed med hende og Kjærlighed til mine stakkels
Vor-n. kunde bevæge mig til at tilbringe alle mine As-
tener paa et saa uhyggeligt Sted. De Værelser, hun
hidtil havde beboer, -vare blevne hende opsagte, og jeg
havde været heldig nok til sat træffe et andet ret behage-
ligt Logis, der havde—— den Fordeel for hende og Berliene,
at være paa et frit og soelklarcStedt men i en Udkant af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
