Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Drøm og Virkelighed
bemærket hos hende. Huii presenterede mig min skjønne
Ubekjendte, og sagde: "Kjender De ikke Deres Consine
Laura? Hurr gjenkjendte strax Dem." — Jeg veed
hverkeii hvad jeg svarede ellet hvad jeg tænkte. Mit
Hjerte slog, saa jeg neppe kunde trække Aanden. —- Vi
gik. Vilhelm gav Friie W. Armen, og jeg nød deri
Lykke at gaae bagefter dem, ved Lautas Side. I det
første Øieblik talede vi ikke et Ord. Vi traadte ind i
deit lille Allee, sont løber langs med Voideii. Under
dens smukke skyggesiilde Træer fattede jeg mig, og i det
jeg vendte mine Øine til det yndige Væsen der svævede
mig saa nær-, vovede jeg at indlede ett Samtale. "Et
det muligtl" Udbred jeg: "Det er min lille Cousine
Lanra, som jeg her seer for mig? — Og jeg er saa
lykkelig at De gjenkjender mig?" — Med en vis Und-
seeise tænkte jeg i dette Øieblik paa min lnilidte Kjole,
paa mit as Sorger og mangt et Savn asblegede Ud-
seende. — Jeg tilføiede med sagte Stemme: "Det er
saa længe siden vi saaesl" ——— "Ja," svarede hun, "næste
Nytaatsdag bliver det sex Aar-, siden De sidste Gang be-
søgte os, men den Asken er mig saa levende, som det
var igaar. Jeg tænkte ikke, at De saa snart var reist
saa langt bo-rt."— Jeg vidste ikke hvad jeg skulde svare.
— Reist bort? Var det Delicatesse as hende, at
bruge en saadan Vending, eller havde min Onkel saa-
ledes besmykket vort Venskabsbtud? — Laiira vedblev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
