Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dkom og Virkelighed. 135
hende. Hun befandt sig langt bedre, end· jeg havde
ventet. Tagen var der, og erklærede, at al Fare for
denne Gang var overstaaet.
Jeg havde den Dag mange Jnsotmatloner, og kom
sorst iMokkningen hjem paa mit Værelse. Jeg var saa
ilde tilmode, at jeg ikke engang kunde beslutte mig tit
at gaae ud og spise til Middag. Jeg( satte mig i en
Krog ved Kakkelovnsilden, og overlod mig til dens ned-
stagne og bittre Stemning, hvori den sorrige Asteni
og Nats Begivenheder havde sat mit Sind, og som
denne Motgens Fotttedeligheder ikke havde bidraget til
at adsprede. Da bankede det sagte paa min Don Mis-
foknoiet derover, raabte jeg etneppe tydeligt "Kom ind !"
og ved Ildend dunkle Lys saae jeg en lille krumbøiet-
ganske graa Mand, ligesom en Skygge, træde ind, og
med et lille Btrk sige: "Er der Ingen sherinde?" —
Denne Stemme vakte mig som as en Drøm. Jeg
gjenkjendte min gamle Ven, den eerlige G., og kastede
mig i hans Arme, som han udbredte imod mig. Den .
gode Gamle græd as Glade, kaldte mig med de smnieste
Navne, og takkede Gud sor at have oplevet denne Dag,
da det kjæreste as alle Ærindet var ham overdraget:
det at bringe mig til min Onkel. "Han befalede mig
at hente Dem," sagde han, "og han var saa god og
saa blodhjertet, da han gav mig den Befaling, at Taa-
rerne stode ham i Øinene. Gitd velsigne Jomsru Laural
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
