Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Drøm og Virkelighed.
revede mig mangen Rats Seen, og sordeervede mig
mangen Dag. Dertil kom endnu Bekymritig for mine
Berli. Lises Hteftighed og Ufornuft tiltog med hver
Dag. Jeg vil ikke engang regne de Udbrud af ondt
Lune, for hvilke jeg selv var Gjenstandeli, deri Bitterhed-
hvormed huti overøste mig for mit Giftermaal, med hvil-
ket hun selv engang erklærede sig tilfreds. Jeg kom
daglig, men da mine Forretninger og mine nye Forhold
gjorde mig det umuligt at komme, som tilforn, hver
Aften til en bestemt Tid, overraskede jeg hende ofte ved
mit Komme, og blev da mangengang Vidne til de po-
belagtigste Skjænderier mellem hende og Pige11, ja endog
med den kjære Naboerske, og til Iden hæftigste Adsaerd
mod Børnene, især mod min Fredrik, hvem hun ikke allene
slog og straffede for Ingenting eller for de ubetydeligste
Feil, men endog søgte at forfærde med Bussemanden
og alleslags Skrækkebilleder, hvormed hun ophidsede hans
levende Phantasie.
En Aften hørte jeg allerede udenfor Døren, at min
Yndling skreg og jamrede. Lise slog ham, truede ham
med at Bussemanden var iSMrthedemf og i det jeg aab-
nede Dsren, raabte hun: ’7Der er haut’«’ -—. Barnet
foer som fortvivlet imod mig, og faldt befvimet i mine
Arme. Stum af Skræk greb jeg ham, og søgte længe
forgjæves at bringe ham tillive. Endelig slog han Øi-
nene op, men det syntes, som han ledte efter sin Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
