Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Drimt og Virkelighed
Feberdmm? De sodesOrd, som »lede fra Dine Lee-
s,
her . . . . . »Kom fra mit inderste Hjerte," sagde Larm-a-
«afbrydende mig: "Men Intet mere herom i dette Øie-
blik! Jmorgeii sees vi-.. Tillad mig at blive her i Ratl»——
"Hvorledes7" udbrod jeg: "Du vil blive her alene?"——
"Rei," svarede hun: MPigen vaager tillige med mig."
—— Forgjceves bad jeg om at maatte gjøre hende Sel-
skab. Hun erindrede mig om min nylig overstandtte
Sygdom, og bad mig medqsaa megen Ømhed om at
skMMe Miil Helbked- at jeg maatte give efter. Jeg gik
endnu et Øieblik hen for Lises Seng. «Far hen iFredps
hvfstedc leg- og forlod Kammer-et. J den sorteste Stue
sad min Onkel med Fredrik Paa sit Knir. "Jeg er
Din Bedstefader," sagde han til Drengen- "Du skal
komme hjen1 til mig. Vi skal lege sammeii·" —
Vi sagde mi Lattea Godnat, og fjernede os. Min
Onkel gav strax en nyt Beviis paa siii indre Sjæleglæde,
ved at give Pigett, der lyste os ned, saa store-Drikke-
penge, at hun tabte Lys·et af Forundring. Paa Hjem-
veien gav han Almisse til alle de Fattige, vi traf paa
vor Vei. Forkesten talte han intet Ord, og vi Andre
heller ikke. Da vi kom til et Sted, hvor Vilhelms Vei
skilte sig fra vor, vilde han forlade os, msesn min Onkel
forhindrede det, og bad ham følge hjem med os. —
"J den bedste Miit sra miii Kjælder," sagde han, "ville
vidt-ikke mitt Datters Skaal med hinanden." — Dcsi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
