Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 » Den magiste Nøgle.
Sol ndkleekker langt skjønnere Blomster, hvor Natteii
er paradisisk herlig, duftende af Vellngt, hvor Elskov
brænder langt varmere end her, der lever den cedle
Hurtssrrie i sosterlig Enighed med sni Mands Meth
struer, de opvakte hende som lydige Tjenetinder, huir
sørget sor dem, og deres Børn ere hendes. —- Har
Dit været i Orienren, kjære Anta? spurgte jeg: Er
Drr selv en as de skjønne Blomster, som den bedre
Sol hat ndkleekket? — Hrtn lagde atter Fingeren paa
Munden, rystede paa Hovedet og sagde: Sporg mig
ikke saaledes! jeg har sagt Dig det; paa saadanne Spørgs-
maal kan jeg ikke svare. — Med disse Ord og denne
Pantomine ende de fleste as vore Samtaler. — Jeg
taber mig i dunkle Grublerier over dette mystiske Verset1,
og mit Forhold til hende ligger oste centnertnngt paa
mit Sind. Desuagter har jeg ikke Kraft til at sønder-
rive de Baand der sotbinde os. Jeg vilde heller døe
end bedrøve hende, uagtet jeg ikke veed om mit Tab
vilde soraarsage hende nogen Bedrovelsez thi om jeg
endogsaa bliver borte i en heel Uge, tager hun lige smi-
lende, lige kjærligt imod mig, spørger aldrig om Grun-
den til miir Fraværelse, sender ligesuldt Omar til mig
med alt hvad der kan sornoie mig. Ilkl hun er et godt-
et mildt Vee-sem af hvad Natur hun end er, men af
min er hnn ikke; hun er og bliver mit Hjerte dog
stennned." e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
