Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Deri magiske Nogle-.
J disse Dage vare vi alle Flre saameget som muligt
sammen, og hvor kort denne Tid end uar, syntes det
mig dog som om disse høist Udmærkede tennester vare
mine egne ncere og kjære Paarorende. Hvert Øieblik
jeg tilbragte i Paulines Selskab, erindrede mig levende
om det træffende Billede af hende, som Rudolph engang
havde ndmalet sor mig. Det var et af disse sjeldne
Mennesker- om hvilke man maa sige, at det aandelige
Prineip saaledes synes at have gjennemtrængt den ma-
terielle Form, atlksman kunde kalde denne gjennemsigtig,
da alle Sjælens Bevægelser skinne igjennem den og med
glimrende Asvexliiig flyde over i hverandre som Tonerne
i Musiken, hvor Dissonansen kun fremkommer for at
opløses harmonisk. Dagen til Asteiseii nærmede sig kun
alt sov hurtige. Den sidste Middag, vi kunde tilbringe
sammen, var forbi. Rudophls Fader havde endnu no-
get at besørge i Byen, men inden han gik, levetede
han mig et lidet Manuscript, som han havd-e lovet
mig til Gjenneniliesning, indtil han kom tilbage. Vi
Andre bleve nu ene i en Sal i det Vertshuns, hvor
Præsten logerede med sin Datter-. - Midt i denne Sal
var en stor Kamin, der ligesom deelte den i to Dele,
og ligefor denne, mellem Vinduerne, hang et stort Speil.
De to Sosten»de satte sig i- stille Samtale paa den ene
Side af Kammen, og jeg med mit Manusceipt paa den
anden, saaledes at vi kun i Speilet kunde see hinanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
