Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Deri magiste Nogle.
sagde: "ngaa for Din Fremtid, min Sort, havde jeg
en Plan, som er mislykket. Dog kan alting endnu blive
godt. Lov mig blot at soge det Kald i Reerhedelr af
mit, hvor-om jeg har talt til Dig." —— Til min Forun-
dring lovede Rudolph dette uden mindste Modsigelse, og
næste Morgen reiste Fader og Datter-.
Ont Aftenen sagde Rudolph til mig: "Gjor mig
den Tjeneste at gaae ud med mig i den frie Luft. Jeg
føler mig saa beklemt. Ogghvilken Vei udenfor Byen
er vel den eensomste? Lad os gaae denl jeg trænger
til at tale Uforstyrret med Dig." — Vi meente at den
eensomste Vei i Nærhedeit af Byen var den, som fører
til Qvintus, og valgte denne. Det var en kold, dun-
kel-Aften, det-blæste stærkt, vi strede mod Vinden og
kunde neppe tale sammen. Vi vendte derfor om igjen-
og da det var os ligemeget, hvad Vei vi gik; forudsat
at den var eensom, dreve vi omkring i de meest afsides
Gader af Christianshavn. Men vi gik længe frem og
tilbage, inden Rudolph kunde finde Ord til hvad han
egentlig vilde sige. Endelig, da jeg henledte Samtalen
paa hans Forhold til Anta, udbrod han i de heftigste
Bebreidelser mod sig selv, og sagde tilsidst: "·Jeg fore-
kommer mig selv som et Menneste der har forskrevet
sig til Fanden; og umuligt er det dog ogsaa, at de Be-
givenheder, der ere hændet mig, siden jeg fandt denne
Nogle til min Ulykke, kunne være naturlige. — Dit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
