Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den magiste Nogle. 219
den himmelske Ild og neddrage den til Jorden, derfor
fortærer nu Druen mine Jndvolde, derfor mødte jeg Fri-
steren i Ørken, som gav mig Verdens Herlighed i Be-
taling for min Sjæl." —- Ncesten ude as sig selv greb
han den selsomme Nogle, og idet han raabte: "Viig fra
mig, Satanl" kastede han den langt fra sig. — Vi
hørte den klingrende falde som mod en Steen, og der-
paa lod dersom om den sank ned i Afgrunden, og i
Faldet stodte mod flere Gjenstande, saa det lod huult
klingrende, fjernere og fjernere, til den naaede Dyder-
En uvilkaarlig Gysen greb mig. Jeg saae paa Rudolph,
han var bleg og saae forvirret ud. Jeg tog hatn ved
Armen, vi vendte os bort, og gik med hurtige Skridt,
uden ak tale et Ord, til vor Bopæl.
Først da vi vare komne hjem, savnede vi Rudolphs
Hund. Deii var een af Auras Gaver fra hiin Forbin-
delses forste Dage, et overmaade deilige og kloge-Din-
fm Herres Yndling og bestandige Folgesveiid. Den havde
ogsaa iasken fulgt os, og jeg erindrede tydelig at have
seet den, medens vi stode ved Kirken. Rudolph blev
ukaalmaadig og gik ud for ak søge den. Han kom først
hjem i Dagbreekningen, sagde med avalr Stemme: "den
er ikke mere at sinde," og gik ind i sit Sovekammer.
Deri Tanke gjennemfoer mig, at haie med disse Ord
kunde have meent saavel Nøglen som Hunden, og maa-
skee søgt ikke blot efter denne. Og l en Stemning, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
