Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Den magisce Nogle.
— Og dette maatte jeg med hver Dag sige med større
Føle. Vi syntes hjeinsogte as alle de cegyptiske Plager.
Værelserne vare fugtige, hverken Sol, Maane eller frist-
Last saae ind til os, hvert Øieblik var Stuen fuld as
Nøg, som man hverken kunde udfinde Raad imod, eller
sige anden Grund til, end at den maatte komme fra er
Kjolken i Huset, da det ikke var den Aarstid at man
lagde i Kakkelovnen; og det allerveerste var at vi aldrig
havde Ro om Natten sor det gruelige Spektakel, som
Rottor og Muus holdt paa Gulvet og bag Tapeterne.
Enhver veed at disse saakaldte smaa Ubehageligheder i
Grunden ere langt fra at være smaa; men de større ude-
bleve heller ikke. Miiie ceronomiske Omstændigheder vare
bedre end Rudolphs. Jeg sordobblede mine Anstren-
gelser, og mit Uheld syntes lidt i Asragende. Rudolph
havde deelt sin Overstadighed med mig; hvad var na-
turligere end at jeg nu deelte mit tarvelige Udkomme
med ham? Engang da vi dog vare i en stor Penge-
sorlegesnhed, sagde haii til mig: "Kjeere Ven! det er
høist ubilligt at Du saadan gjør Alt, og jeg Intet. Jeg
har derfor-, uden ar sige Dig noget derom, solgt de to
bedste Stykker as det Selvtoi, vi her have nok as, og
tænker at vi i lang Tid skulle have hvad vi behove." —
Han gik hen for at tage Pengene frem as et Gjesmrnh
men —- de vare der ikke. Bestyrter ledte hent i alle
Skuffels- i alle Lommen Pengene vare forsvundne. —-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
