Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Den magiske Nogle.
Af denne Luft blev Du afsindig, og kastede Roglett fra
Dig, og Vanvid og Død ville gribe Dig, dersom Du
atter nærmer Dig-."
Under Templet, gjennem det aabne Vin-
due. Denne Gaade var ikke svær at løse. Saa let en
Prøve havde vi ikke troet der forestod os. Vi havde
aldrig vidst eller tænkt paa at der var et Graveapel un-
der Fredriks tydske Kirke. At Nøglen, som Rudolph
med Heeftighed havde kastet iveiret, let kunde vcere fal-
den derned gjennem det aabne Vindue, var ganske rime-
ligt. Med fornøiet Sind gik vi endnu samme Aften
til en Kirkebetjetit, og forlangte næsten Morgen ganske
tidligt at blive indladte i Capellet. Jkke uden al Van-
skellighed erholdt vi denne Tilladelse, og neppe grhede
den næste Dag førend vi begave os ud til Kikkert. En
lille Pige kom os imøde, og sagde, huli skulde vise os
ned i Begravelserne, hvor hendes Fader, den omtalte
Kirkebetjent, allerede var med et Par Herrer-, der vare
komne, ligesom vi, for at besee Capellet. Hrtn førte
os til Jndgangen, og forlod os. Uden at see os om,
søgte vi blot hen til det Vindue, ihvis Nærhed vi stode
hiin Aften, og til vor usigelige Glæde opdagede vi Nog-
len liggende paa Gulvet mellem to, tæt ved hinanden
staaende Liigkistel«. Rudolph tog den hurtigt op, og stak
den til sig, i det han drog et dybt Aandedræt, som et
Menneske, fra hvis Skuldre der verites en tung Byrde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
