Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den magiske Nogle. 235
Fortrolige, og jeg tør gjerne sige, hans eneste Ven
i Verden, De kan troe mig, at han er meget
mere at beklage end at dadle, og jeg har ofte tænkt
at ingen fattig Daglvnner, der trceller hele Da-
gen, og gaaer hungrig tilsengs, var halv saa Ulykkelig
ved sin Fattigdon1, som Hr. L. ved sin Rigdom. Han
har aldrig været bange for at vove store Capitaler paa
en eller anden Speeulation, og nu kommer det Forun-
derligste: naar en saadan Speculation faldt slet ud —-
som jo sjeldent var Tilfældet —- saa fortvivlede han rige
tig nok i det Øieblik, han fik Efterretning derom, men
om et Par Dage var den Sorg dog forvunden. Lyk-
kedes den derimod, saa begyndte først vor Ulykke. Den
Urolighed han da følte over de Penge, som nu paa nye
vare komne i hans Værge, deri martrende Raadvildhed
om hvorledes han nu skulde anvende dem, kan intet
Menneske forestille sig. Hele Dagen sad han i Tanker-,
og om Natten kunde han af lutter Ængstelse ikke blive
i sin Seng, men gik hele Huset omkring som et Gjen-
fcerd, der ikke har Ro i Graven. Han ansaae sig selv
for saa ulykkelig, at da her engang kom en gammel, syg
og blind Tigger, som jeg beklagede, sagde han: Han er
dog ikke nær saa ulykkelig som jeg, haii har dog Sjæle-
to; jeg er vis paa, han sover om Natten.——- Jeg veed
ogsaa vist, der ere gaaet flere Maaneder i Rad, hvori
Hr. L. ingen Nat har sovet, men først mod Morgenen er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
