Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Hjort. 255
de Forretninger ude af Huset, hvorover han klagede,
ikke destode i andet end at fare omkring paa Kroer og
Viinkjeldere med andre Svirebrodre, og at den legemlige
Svaghed kun var Følgen af denne strafvcerdige Leve-
maade. Heller ikke havde han Lyst til Broderens Han-
del, eller forstod sig synderlig derpaa; men han tænkte,
at med Flid og redelig Villie kunde han vel snart lære
saameget som haiis Broder forstod, og det syntes haln
desuden Pligt imod sin Søn, at gribe denne Leilighed
til at fortjene Brødet til sig og ham, indtil noget Be-
dre maaskee kunde tilbyde sig. —— Han drog da til sin
Broder med Christian, der dengang var ti Aar, og so-
restod Handeleii med største Iver og Held, uden at dette
dog sikkrede ham og hans Søn for Vroderens raae og
uhoflige Behandling. Urtekrrennneren havde en Søn«
ved Ravii Peter, paa samme Alder som Christian.
Denne Peter var en dum, doven og desig Dreng, der
ovenikjøbet var hossierdig af sin Faders Penge, og ved
alle Leiligheder mishandlede Christiaii. Naar nu Urte-
kraemmeren kom halv suld hjem om Aftenen, holdt han
med sin dumme Søn ialle dennes Uartighederz han
jog Christiali ud as Stuen, sparkede til ham, kaldte ham
et Huuskors, en Hund som han maatte søde uden mindste
Nytte for Nogen, o. s. v. Naar nu den gode Poulsen
kom op paa- sit lille Kammer sor at gaae tilsengs, og
fandt. stn stakkels Dreng grædende, trøstede han ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
