Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægtskab og Djævelstab. 45
Allerede som en ganske lille Pige havde jeg en
Anelse om, at noget Rædselsuldt havde tildraget sig i
vor Familie, at en mork Hemmelighed trykkede min
Faders Sind. Bortt bestdde en stor Skarpsindighed,
til af smaa Vink at gjaette hvad de ere nysgjerrige efter
at erfare; og ingen Begivenhed, enten virkelig eller
opdigtet, har saa megen Tillokkelse for dem, som den,
der forvoldek dem en vis Gysen, iseer den, som meer
eller mindre spiller i det Overnaturlige. Vort Huus
var i hiin Tid saa eensomt som et Kloster. Vi beboede
alene, som dn selv veed, denne store Gaard; min Bedste-
moder og jeg den ene Floi,— min Fader den anden. Hele
Forhaset var udeboet. Du erindrer vist endnu de store,
dunkle Sale, som med deres bestandig tiltrukne Gardiner
stode ude-rykkede, og dog maatte gjennemvandre-«- flere
Gange om Dageit, naar vi gik til eller fra min Fader.
Tjenestefolkene, og sremfor Alle vor gamle Hunsjomfrue,
svin, siden min Tanke kom her i Huset, har fundet et
Tilflugtsted hos din gode Fader-, fortalte saa meget om
natlige Svoger-i i disse Værelser og paa de mørke Trappe-
gange, at jeg aldrig med min gode Villie gik der alene-
saasnart det begyndte at mørknes. Jeg lob derfor altid
efter min Bedstemoder-, hvilket hine syntes ikke ugjerne
at see. ·Hun gik sjelden i Selskab, min Fader aldrig.
Hver Aften kom et Par gamle Venner til ham, og
spillede Kort eller Schack med ham til langt ud paa Natten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
