Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slægtskab og Djævelskab.« 67
Munden i flere Minuter. Endelig gjorde hun nogle
Skridt, gik til Vinduet, og saae til Blomsterne, tog
fat paa Et eller Andet, og satte det hen igjen, indtil
Robett tilsidst ganske utaalmodig greb sitt Hat og gik-
eller Rosine sagde: "Lad os gaae ind til Fader, Klokken
er mangez" hvorpaa de alle Tte fulgtes ad. Det som
maatte synes besynderligt, var, at denne Stene næsten
ganske uden al Forandring gjentog sig bestandig eens-
hvilket forøgede det Uraalelige i disse blytunge Timer.
Den eneste Afvexling bestod i, at Bettp undertiden var
vred, spillede den Knipske mod Robert, og ikke talede et
eneste Ord; undertideti derimod var venlig, og ikke kunde
blive kjed af at spørge, hvorfor hati saa sjelden kom ind
til hende og hendes Moder-, hvorfor han ikke var Duus
med hende, ligesaavel som med Siostne, o. s. v.; og
uagtet han besvarede disse Spørgsmaal med ligesaa me-
gen Kulde som Hoslighed, kom hun dog uophørlig til-
bage til dem. Undertiden, især naar de just vare sam-
men i Selskab, faldt hun paa den endnu uheldigere
Idee, at antage en upassende fortrolig Tone imod ham.
Sad han f. Et. med en Bog, slog hun ham den as
Haanden; ogsaa pleiede hun at sætte sig eller stille sig
saa ncer ved ham, at hun nødvendig maatte berøre ham.
De Ydmpgelser, hun herved udsatte stg sor, etstattedes
hende derved, at alle Fremmede ansaae dem for Forlo-
vede, saa at dette blev et atmindeligtRygte, hvilket var
s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
