Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’s«l s
Slægtskab og Djævelskab. 73
Men hatt befandt sig ilde, forlod Selskabet, og gik strax
tilsengs, endnu med een Ætgrelse mere, nemlig: at
hatts Tjener, som altid pleiede at sove l hans Kammer,
endntt ikke var komtnett hjem fra den Dyrehavstour,
som han havde tilladt ham.
Ottende Capitel.
Gjenfrerdet.
Efter Aftensbordet gik Fruen ind til sin syge Betty,
og da Alting i Huset nu var roligt, og de to Brødr«e
og de Elskende sadde sammen, tænkte Commandeuren,
som senere havde indsundet sig, at det rette Øieblik til
hans Forehavende nu var forhaanden. Han fortalte ntt
sin Broder om Roberts fordeelagtige Ansættelse, og Ro-
bert bad formelig om Rosittes Haand. "Svar mig ikke,
kjære Farbroder," sagde han, "forend De har hørt mig
tilende. Jeg veed de ædelmodige, faderlige Hensigter-,
De har havt med mig; og at være Deres Søn, er just
hvad jeg ønsket-; men ikke ved Beny, som jeg kka elsket-
men ved Deres egen Datter-, som jegi Mange Aar
har elsket. Jeg veed, De har bestemt en betydelig
Sum til Betrys Medgift. Ønsker De at forbeholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
