Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Slægtskab og Djweslskab.
Hvor kan noget Menneske sværge paa det, som er umuligt?
Hvor kait Noget være dig nær-nere, end det Gud
selv har givet os til det Nærmeste? Og stig migl
da du stod for Brudeskamlen med diit gode, smukke salig
Kone, gjorde du da ikke en hellig Eed paa, at hun og
de Bero, huit sodte dig, skulde være dig det Nærmeste
paa Jorden ?" — "Hør, min Broder;" sagde Haldors:
det mangler aldrig paa Grunde til at løse os sra de
Pligter, der falde os tunge. Hvoraf kommer al Egoisme,
al Gjerrighed? Af den Regel, at det, som er mit
eget, er mig nærmest. Havde Fortidens Helte, der
endnu ere Verdens Beundring, tænkt og talt saaledes
om Natur og Kjærlighed og saa videre, saa vilde intet
Stort, intet Træk as Selvopofsrelse findes ikgistorim
Langt være det fra mig at ligne mine Handlinger ved
nogen stor Sjæls-. Nei, min Fasthed har jeg kun lært
i Angerens Qvaler, som Jngen as Eder kjender. Nei,
Jngett af Eder veed hvad det er at være ulykkelig. —-
At miste hvad man elsker? Har jeg ikke prøvet det?
J tale om Rosines Moder? Har jeg ikke elsket hende-
levet kun lTanken om hende? Jeg troede ikke at kunne
overleve hendes Tab. Og dog, jeg siger det reent ud:
dette Tab var kun en ringe Ulykke mod den Smerte-,
som Samvittighedens Angst lærte mig at kjende. J
skulde vide hvad jeg har liidt..... i tyve lange Aar,
uden en eneste glad Dag, uden en eneste rolig Rat. ..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
