Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Slægtskab og Djavriskab
til. Paa første Sal kom hun ind i en lang Gang-
sorsynet med flere Dore og med et Vindue, som gik ud
til Gaden. Her gik hun frem og tilbage, og hver Gang,
hun kom til Vinduet, saae hun det samme Syn: Hr. v.
Grütiau, der stod paa det modsatte Fortoug, lænede
sig til sin Stok, og med nfraveitdte Blikke saae op ad
Huset, og holdt Øie med Gadedøren. "O Gudl" suk-
kede hun næsten høit, og bemærkede forst, idet him
vendte sig, at en ganske fremmed Mand stod lige bag
ved hende. De syntes Begge lige forbausede over dette
Mode. Den Ubekjendte bar en Frakke, soin den, Milit
taire pleie at bruge. Han bukkede ærbodig, og sagde,
med al den sine Levemaades Ansiand: "Jeg boer her i
Huset! Dersotn De søger Nogen her-, saa tillad at jeg
viser Dem Vei." Meget forlegen stammede Rosine
nogle Ord om en Syjomsrue o. s. v. ——— Den Ubekjendte
saae paa hende med et godmodigt, aabent Ansigt, og
sagde beskedent "Jeg har ikke deri Ære at kjende Dem,
men Enhver, som har den Lykke at see Dem, kan vist
umuligt undertrykke det Ønske at tjene Dem. — De
synes at være i Siirdsbeveegelse, og at vente eller ville
undgaae Nogen? Er der Intet, hvori jeg kcm have
den Fornøielse at være Dem til Tjeneste?" —- Et saa
venligt Ord i et saa raadvildt Øieblik indgav Rosine
Tillid til den Fremmede. "Da De er saa god, min
Herrel" svarede hun, "saa vil jeg tilstaae Dens, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
