Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136 sJJiesallianca
ham ud. Haii er endnu dieveie tammere, end da du
saae ham sidst. Jeg har ofte ønsket ham saa megen
Forstand at han kunde fiyve over O hen til dig, og
vende hjem igjen med Hilsen og et Par Ord fra dig;
thi behøver jeg at sige dig, at i al miit nye Herlighed
mangler det Bedste: den gamle Ven, den gamle For-
trolige, Uden hvem jeg ikke kan være rigtig glad, og
som jeg savner overalt".....
Volmand afbrød sig selv paa dette Sted, med et
fornøiet Ansigt. — Han vilde lægge Brevet hen, da
han blev en Efter-fnise vaer, sonj han tilsorn havde over-
seet, og læste endnu Følgende-
"Jeg maa endnu underrette dig om at jeg i denne
Tid har to Frlere: Min fordams Religion-stirrer, der
nu har faaet Præstekald, og Urtekramnier Olsen. Vor-
herre bevare mig fra Nogen af dem! — Den nye Præst
er altfor hasligz saadan en styg Mand vil jeg ikke have.
Og den Anden, det er jo ret en Spidsbotger. Tante
beskyttet ham rigtig nok, fordi han er Capitaine ved
Dotgerskabet, og jeg altsaa blev Frue, ifald jeg tog ham.
Men jeg vil ikke have saadan en Mand, der ikke kunde
vakte et passende Selskab for min Onkel og behage ham.
Men hvor sindes en Saadan ?" —-
Noget tankefuld sad Volmand endnu med dette
Brev iHaaiiden, da en ung Mand kom farende ind’—ad
Døren. «"Gustav ·Hertnansenl’’ raabte Led-gen- "Dei her-?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
