Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Mesalliance
største Forlegenhed; hun trak i sine Handstet, saa de
gik istykkerz hun pillede paa sin Pynt3 hcm hørte ikke
det Haloe as hvad Geeoeit sagde, og svarede hen iVec-
ret. — Et lille satirisk Smiil svævede om hans Læber,
til ikke liden Opmuntring for Cousinerne, det» ikke vare
undseelige, men gave al deres Vittighed og gode Tone
til Bedste med stor Veltalenhed og Frihed. Deri stak-
kels Delene var færdig at græde, og ønskede sig hjem i
sit stille, rolige Kammer. Lykkeligoiis traadte nu Gustav
ind med den Vt·udegave, han paa sin Tantes Vegne
skulde over-række Bruden. Denne Fortering, som bestod
i et smukt forarbetdet Stykke Selvtoi, bemægtigede sig
nn Selskabets Opmærksomhed og Beundring, og skaffede
Heletie Leilighed til at smntte heri i en Krog Og skjule
sig med sit bankende Hjerte. -—
Ved Bordet sad Greven mellem Bruden og hendes
Moder- og ganske ved den modsatte Vordeiide sad Gu-
stav med Helene og Marie, mellem den yngre Deel as
Selskabet. Maries venlige Snaksomhed og Geistavs
beskedne og ukunstlede Samtale satte snart Heletie til-
bage i hendes naturlige Tilstand. Gnstav talede til
hende om hendes Onkel, og forundrede sig over, at de,
som havde et saa nær Foreningspunct, for første Gang
saae hinanden idag. Hati fortalte hende om sin Tante
og dennes Elskveerdighed, om Lindenborgs Skjønhed, og
vidste saaledes at indvikle hende i en venskabelig Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
