Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mesalliance 169
Onkel. Med Enthusiasme omtalte han denne sin Ven
og Velgjører, som han kaldte ham, og steeg selv det-ved
saa betydeligt iHeleites Gunst, at hun med største Fri-
hed og Fortrolighed indlod sig med ham. Hendes kjære
Onkels Ven, meente hun, maatte ogsaa være hendes.
Naturligviis kom man til at nævlle Grevens Dueli
Hamborg. Med klosterlige Sind udtalte lHelene sm Afsky
for det Umoralste i Dueller, medens Greveii kortelig bestred
hendes Mening. — "Er det ikke grusomt," sagde hun-
"at udsætte de Mennesker, som elske Dem, for den Sorg
at miste Dem, og Dem selv for at forlade disse og Li-
vet?’’ —— "Akl" svarede Greveii: "der var Ingen der
elskede mig, uden min Stedsader. Paa ham·tcenkte
jeg ogsaa med Bedrovelse. Men Æren er hans Gud,
som min-, og hvad Livet angaaer, saa brød jeg mig ikke
dengang saa meget om det. — Maaskee," tilføiede
han, idet han tog hendes Haand, og vovede at kysse
den: "Maaskee vilde jeg idag være mere betænkelig ved
at udsætte mig for at forlade Livet." ——— Helene søgte
at skjule sin Forlegenhed, idet htm sprang op, og sagde-:
"Jeg syntes·»Roger rette sig i Løvet bagved os. Jeg
er saa angst for Slanger og Snage." Greven loe. He-
lene vedblev: "Er De ikke bange for saadanne swle
Dyr?" —— ’’Rei,’’ svarede ham "for de sEle Dyr er
jeg aldeles ikke bange, ikke engang for store Smiger-
som desudetr ikke sindes her tlllands· Men for en lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
