Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Mesalliance-.
og hans Kjærlighed. Paa denne troede hent at være
vis, og denne Vished hævede hende til en Salighed, det
udbredte sit Gjenskin over hendes hele Væsen. Htin
havde ingen Plan for Ftetntidem Alle hendes Taiiket
dreiede sig blot om den Lyksalighed, hver Morgen ak see
Greven gaae frem og tilbage forbi hendes Vindue, møde
hans Hilsen og hans kjærlige Blikke, og glæde sig til
næste Løverdag, da hun skulde sidde ham saa nær og
tale med ham.
Da denne lykkelige Aften kom, hændte det, lige-
som sidst, at hnn kom ene, udeii sin Onkel, og ligeledes
at Greven gik bort, inden Skuespiller ganske var forbi,
saa Volmand heller ikke denne Gang traf ham, da han
kom for at hente Delene. Det forekin hende imidlertid,
som om det øvrige Selskab i hendes Loge var blevet
opmærksom paa Grevens og hendes ivrige, skjøndt
sagte Samtale, og huti følte Nødvendigheden af at un-
derrette sin Onkel om Greveits Naboskab, en Beslutning,
som hun ogsaa udførte paa Hjemveien, men med en
saa stor Forvirring, en saa skjælvende Stemme, at det
velgjørende Mørke, Undseelsens bedste Ven, ikke fat-slog
til at dølge hendes Stemning, og Voltnand følte en
virkelig Angst ved Tanken om den Fare, som hans Ynd-
ling muligviis varl udsat for. Dale var frister til strax
at fortælle hende Grevens Historie i Hamborg. Dog
tænkte han: "—Rei det har han betroet mig, og desuden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
