Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mesalliance. » 263
daler-Seddel i Haanden. Held forresten hvad du lo-
vede sorleden, og naar der skulde komrne Noget, som
du trængte til eller ønskede, og.... man kati jo ikke
vide, hvordan det kan gaae i Verden, men ihvor det
gaaer, saa er der dog Ingen, nei Ingen, der heller
vii glade dig, end din gamle Fadck.» — Disse sidste
Ord sagde han tydelig med Graadeit i Halj«en. Helene
kunde ikke holde sine Taarer tilbage. Hutt kastede sig om
hans Hals, takkede ham sor al hans Godhed, og da
hendes Moder i det Samme kom ind, trak hun hende
ogsaa hen til Faderen, omslyngede dem Begge med sine
Arme, og sagde med Taarer iOinesm "O jeg seler
godt, hvor lykkelig jeg har været hos Eder, og hvilken
Kjærlighed og Overbærelse J have viist mig i denne
sidste Tid. Vcer vis paa, at mit Hjerte paaskjønnet deti"
— "Hvor her vil blive øde i vort Huus,’" sagde Svend-
sen, «naar vort Barn er borte! —- Tak min Pige sor
al den Glæde, du har gjort os!’- — Taarerne trillede
ned ad hans brune Kinder. —- »Kjære Mand-» sagde
hans Kone: «Lad ikke gjøre os selv og vor Datter Hjer-
tet tungt paa denne Glædesdag. Deri gode Grrd vil
blive hos os Gamle, og ogsaa drage med hende. Gud
signe dig, mit Barn l» tilføiede hun, omsavnende Delene,
»og lade dine egne Børn gjengjælde dig den Kjærlighed,
du altid har viist dine Forteldrei»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
