Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272 Mesalliance.
kedc den kjærligt. Med en hæftig Bevægelse førte hlm
hans Haand til sine Læber, og kyssede den. Svendfen
førte sin Datter til Brudeskamlen, og stillede hende ved
Grevens Side; Falkenstjerne bøiede sig mod sin Bind-
hans Ansigt skinnede af Glæde. Deri gamle Præst nær-
mede sig. En høitidelig Taushed herskede. Haii begyndte
sin Tale, som han ret con amore havde udarbeidet.
Den var imidlertid ikke noget Veltalenhedens Monster,
og lod ved sin Længde enhver af de Tilstedevære11de
Tid og Leilighed til at samle sine egne Tanker. Helene
stod i Begyndelsen som en Stotm først dodbleg; siden
blussede den ene Kind, medens den anden var forladt af
al Farve. Under Talen syntes det, som hun fattede sig;
hun trak Veiret dybt, som om hent følte sig lettet-
Begge Kinder fik en høi Farve, huti loftede sit Hoved,
og saae paa de Tilstedeoærendez især faldt hendes Him-
paa hendes Forældre, der sad sammen, og holdt hinan-
den i Haanden. Præsten gik i sin Tale nu over til at
tiltale Brudeparret. Han talte om Svendfens og hans
trofaste Hustrues Kjærlighed til hinanden og til deres
eneste Datter-, og ont det gamle Venskab, der forenede
ham selv med dette agtværdige Ægtepar. I denne Deel
af Talen var en troskyldig Inderlighed som rorte Alle.
Kun Drudeparret syntes ikke bevæget derved: Brudgom-
men saae ud som ont hans indre Lyksalighed ikke lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
