Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Polonius. ·43
paa de lange Historier, hvormed- den gamle Mariane,
der (som Du maaskee erindrer) har tjent mine Forældre,
udbredte sig om min Moder- om hendes sidste Sygdom,
om hvorledes Du da kom til hende, og tog mig med
Dig, da hun var det-. Hele Timer tilbragte jeg i Bor-
neues Værelse hos hende og dele lille Jsidore. Dette
as sine Forældre sortadte, deilige Bartt var strax mitt
Yndling, og gjengjældte min Kjærlighed med en sed Helt-
givenhed. Jeg hentede hende hver Morgelt op til mig,
og beholdt hende saalænge jeg kunde. Naar hun hørte
min Stemme paa Trappeti, kom hun strax ledende, og
længtes naar hutt ikke saae mig.
I de mange Selskaber hvor vi kom, opvakte jeg
ogsaa Ryhedens Interesse, og blev Gjenstanden sor en
Hyldesh som jeg naturligviis tilskrev denne Omstertidighedz
men dog vil jeg astligen bekjende, at den fornøiede, ja
vel stundom endogsaa berusede mig. Men snart tabte
denne sorsangelige Glæde sit Værd, da jeg opdagede den
Virkning, som alt dette gjorde paa min Søsters Sind.
Jeg kunde ikke tvivle paa, at Augusta i mig saae en
·iedbeileeinde, der staranede hende det høieste Gode,
og denne Tanke nedslog al min Munterhed. Huli be-
handlede mig fpaa slige ulykkelige Dage med en Kulde,
en Bitterhed, der gik mig som Dolkestik gjennem Sjælen.
Ofte trak saadanne Skyer op, uden at jeg veed nogen
Grund; ligesaa pludselig forsvandt de, jeg veed ikke hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
