Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Familien Polonius.
Godt og Oiidt, vor høieste Tanke, den om Giid og
det Uendelige, og vor Kjærligc)ed til vore Elskede." ——
Ak! saadanne Ord hører jeg med Glæde," sagde jeg:
"thi ingen Tanke er mig gyseligeke end den at tabe sig
selv, glemme alt Kjækt og Helligt." — "Rei elskelige
Claral" (saaledes havde han aldrig kaldt mig fer) "nei,
hvem vil glemme? End ikke her i Livet vilde vi glemme
vore ndstandne Lidelser, — allermindst vor Kjærlighed-
var den end aldrig saa ulykkelig! glemme den vilde vi
dog ikke, ikke engang helbredes for den." — Vi vare
under denne Samtale komne Forstaden ncer. Horatio
sagde nu, med en, som mig syntes, bevæget Stemme:
"Jeg havde isinde at overraske Dem, men nu vil jeg"
selv forraade Hemmeligheden: Jeg har soranstalret ek
Bal paa Skydebanenz jeg veed, De dandser gjerne.
Men nu maa Deres aldrende Ven, resigneret og beske-
den, træde tilside, og overlade til den lykkelige Laertes ak
føre Dem i den ungdommelige Dands, hvis Pkydelse
De er, og som passer sor Deres Alder. Jeg maa trøste
mig med i denne stjeniie Time at have hævet mig med
Dem til Stjernerne, ja endogsaa udenfor Tidens Grænd-
ser; men nu gjør denne Tyran atter sine"Rertigheder
gjældende, og adskiller os." Mørket, hvis Sle skjulte
mine rødmende Kinder-, gav mig Mod kil at svare:
"·Ja vel er jeg ung, og dandser gjerne, men tro mig-
Hotatlol jeg formaaer dog at skjelne Guld fra Glimmer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
