Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Familien Polonins.
jeg over at kunne blive hjemmel De kjørte strax bort,
og jeg lukkede mig inde paa mit Værelse, hvor jeg ret
overlod ntig til al min Fortvivlelse. Med Eet faldt den
Tanke mig ind: ".Hvad vilde dog Tante Sophie sige,
om hun saae mig saaledes-? Hrin som saa mangengang
har advaret mig mod Lidenskabernes sordtervelige Magt?
hun som sendte mig bort fra sig i Verdens Tummel,
paa det jeg der skulde prøves som Guldet i Jldeii?
Slet bestaaer jeg min Provel jeg kjender mig ikke selv
mere." — Jeg skammede mig over min Htestighed og
Modloshed. — "Jeg vil ikke sidde allene iastenk over-
ladende mig til mine unnyttige Sorger·· Jeg vil gaae
ud under Guds frie Himmel. Jeg vil besøge min Jsi-
dores Grav." » «
Jeg ndforte strax min Beslutning, og vandrede med
hurtige Skridt ud til AssistenssKitkegaarden, hvor jeg
snart sandt den lille Grav, med sin sptede Vlomsiersiot·.
Den var lige ved Foden as et stort Marmotmonumentz
paa dettes Trappetriii satte jeg mig, og vadede med
hjertelige Taarer deri Jord-« som gjemte min lille Yiid-
ling. Endelig stræbte jeg at satte mig, jeg saae mig
omkring, Alting var stille, ingen Vilid rakte sig; en
lille Fugl klynkede i det nekrstaaende Tree, som om og-
saa den var bedrøvet; ellers intet levende Væsen i Nær-
heden; kun Døde omgave mig; kun Grave, hvorhen jeg
vendte mine Øine. "2lk," sagde jeg til mig selv, "alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
