Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Polonius. 9;7
"Jeg veed Alting, kjære Clarm Horatio har været her."
Hun trak mig heri til sig, omfavnede mig, og sagde med
det yndigste Udtryk: "Tro ikke, at mit svage Hjerte
misunder Dig Din Lykke! Nei, jeg vil ikke forgjæves
have lært at kjende den første af alle Mcrtid og Dig,
Du englerene, Du lykkelige Barii af Tante Sophie!
Tilgiv mig, at jeg ikke kaii være som Dul tilgiv mig
det for Jsidores Skyld." Med sesterlige, varme Taa-
rer omfavnede vi hinanden, og jeg tænkte: Nu har
Jsidore igjen holdt sit Ord.
Endnu Eet stod tilbage: Et Par Dage efter sagde
Augusta mig, at uagtet jeg havde ønsket at holde Ho-
ratios og min Forbindelse hemmelig, indtil jeg havde
Dit Samtykke, havde hun dog troet at burde underrette
Laertes derom, og at hatr fortvivlede over denne Efter-
retning, og havde lsinde, pludselig at forlade Alt og reise
bort. Denne Tidende smertede mig —inderligt. Jeg
spurgte mig selv: hvorledes vilde Tante Sophie handle
imit Sked? Som en Følge af disse mine Betragtninger
lod jeg Laertes bede om en Samtale. Han kom til mig,
og jeg anvendte al Sandhedeiis og- Venskabets Magt-
for at bringe hain tilbage til Fornuft og Rolighed. Ho-
ratio traadte ind, han tog Laertes Haaitd, og sagde:
Tilgiv mig, min ædle Medbeilerl tilgiv mig en Lykke,
som jeg altid tænkte, at De fortjente. Vcer vis paa, at
jeg har liidt meget for Deres Skyld, og tilgiv mig,
vrcoeuecrrt· « 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
