Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Polonius. 117
Tanten, og en Præst tittede, for endnu samme Aften at
forene det unge Pat. Lydia vægrede sig standhaftig, det
kom til Trætte og et sotnieligt Venskabsbrtid, der endtes
med at Lydia steg ud af Vognen, og blev udcii Betænk-
ning forladt af de Andre.
Den stakkels Pige befandt sig nn ganske ene, løs-
reven fra Fra-lider og Venner-, rinder Gnko srie Himmel,
nden Hjem og Tilflugt. Med sin lille Bylt nnder Armen,
iilte hun gjennem Skoven, og satte sig træt og bedrøvet
paa en Treestnb ved Landeveien, paa et Sted hvor flere
Veie stødte sammen, uvis om hvilken af disse hull skulde
følge. Tilbage til sine Forældre vovede hnn ikke at gaae.
Naturlige-i saldt hendes Tanker paa denne Madame
Rosen- det saa ofte havde været en Gjenstaiid sor hendes
og Hedevigs Samtaler. Hlm ansaae det som en god
·Jiidsiydels·e, at hun skulde tage sin Tilflugt til denne
tetskasne og fromme Kone, der ofte havde viist hende
Opmærksomhed Medens huii bestyrkede sigi dette For-
sæt, hørte hun bagved sig et afskyelige Skrig, seire sig
» greben i Armen, og idet hun dreiede Hovedet, mødte
hendes sorfcerdede Øine et sælt sordreiet Ansigt, der
med et vanvittigt Smiil stirrede paa hende, og sagde:
"Jeg kjender Jer godt, Frnel jeg saae Jer nok, da J
steg nd af Vogiieii. — Der har J Eders Unge! jsg
troede, det var mit Var-i, sor saadaii laae det i Vug-
gen dengang.... hul hnl.... Jeg har lovet Hesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
