Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familien Polonius. 127
Tidlang at bringe dem et fremmed Barn, og derved
tilvende sig Fordele. De kunde imidlertid, hængende
ved et svagt Haab, ikke overtale dem til at fortsætte
deres Reise-. ’
Et Par Dage vilde Horatio, at hans Frue skulde
udhvile efter saa mange Sindslidelser; derpaa skulde vi
Alle reise til Kjøbenhavn. Din Fætter Laertes, som jeg
havde underrettet om Alting, ilede til os, og deeltemed
sir trofaste Vennesind vor Lykke. Men Aftenen for den
til Afreier fastsatte Dag, blev til vor Forundring vort
Selskab forøget med Herr Poloniris, der havde opsegt
sm Datter (som han dog troede strafværdig) hos Ma-
dame Rosen, og af hende erfaret Alting. Hatts over-
strommeiide Kjærlighed til hans Lydia, hans Anger over
den Uret, han havde gjort hende, var virkelig vorende-
Fgaii lovede hende alle kjøbenhavnske Forlystelfer, nye
Klæder-, Shawler, Alt hvad der kunde glæde et qvinde-
ligt Hjerte; men det Eneste, der efter Lydias egen Er-
klcrring kunde gjøre hende lykkelig, hans Samtykke tll
hendes og min Forbindelse, nægtede han haardnakket.
"Denne Herre har alt for meget fornærmet mig," sagde
han, "ved at lade indføre i er offentligtBlad"«« Her
afbrød Clara ham: "Er den Synd faa stor, min Onkel?
Hvad skal jeg da sige til Dem?"—Det Indtryk, disse
Ord gjorde paa Herr Polonius, staaer ikke til at bestrive.
Hans Ansigt blev dobbelt faa langt som ellers, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
