Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den lille Karen. 145
havde, at de saa langtud Beslægtede, han endnu eiede,
vare rige og bosattei Udlander, og at denne ædle
Mand, ligefra den første og eneste Gang han havde
seet Kareii, havde fattet denne Plan, som han nu vilde
Udføre-
Jnderligr bevægede det Kareii at see Hr. v. S.
igjeit. Disse Træk, som hiin Aften havde gjort saa
dybt er Indtryk paa hendes Sind, saae hun nu saa
kjendelig berørte as Dødens Haand. "Kun saaledes,"
sagde han, "vilde jeg lægge Deres varme, sriske Haaiid
i min kolde og visitez kun naar Doden stod ved min
Side som en sikker Forlover, vilde jeg hinde en blom-
strende Skabning til eii ussel Krøbling." En Jnrist
var tilstede, med de fornødne Vidner- et Testament var
allerede opsat. Præsten paa Godset indviede med saa
Ord den besynderlige Past. Alle Formaliketer bleve
iagttagne.
Det var mod Asken. Karelt og hendes Tante sadde
tause ved dele Dvetides Seng. Alting var stille. Man
hørte ingen Lyd uden Perpendikelens Slag i er Stue-
nhr, der syntes at holde en ængstelig Forelæsning over
Livets Korthed og Minuters Længde i Timer som disse.
Nu kom en gammel Tjener ind med sorgrcedte Øine-
og hviskede til Tanten, og Karen bemærkede med Gysen-
at han talte om Snedkeren, som var kommen sra Kjøb-
stadetr for at tage Maal til Ligkisieii. Med et beklemt
Novellec in. 10
— –——- .:-— ««»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
