Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 De lyse Nætter-:
mig med den sorte Tjener og Franskmanden« De raabte
Paa Vogneii, der havde bragt mig, og F. skreg med
Hæscighed, at han havde paataget sig at bringe mig til-
bage. Taalmodig blev jeg staaende i Gaarden, indtil
Vognen var sorspcendt, og satte mig derpaa i den ved
F’s Side. ·
Vi vare ikke ude af Jndkjorselen, foretid miki Led-
sager begyndte at—rase imod mig. Han kaldte mig en
intriguant Bedrager, eii Afsindig, en Utaknemmelig, der
belonnede hans Venskab med at sætte Uvenskab mellem
ham og Sit Charles, sagde, at jeg sorspildte hans Ro
og Lykke, og mere Saadant. Længe hørte jeg taalmo-
dig paa alt dette: men da det ikke lod til at saae Ende,
sprcmg jeg pludselig ud as Vognen, og sagde: "Farvel,
Hr. F., Tak sor inigk" Han skreg til Kudsken, at haii
skulde holde, og raabte efter mig, som en Besat» Jeg
gik hen til ham, og sagde stille: "Vær rolig! Ger ikke
Allarm og Opsigt midt paa Landeveien! Jeg vandrer
tilsods til Byen. Jeg lover Dem paa min Ære, at
jeg hverkeii idag eller nogensinde skal foretage det Mindste
som kan være imod Miß Lacnirsss Villie. Jmorgeit ikal
jeg sende Dem Belobet as de udlagte Penge fra imor-
ges. Kjor De nu med Giid. Ker tll, Kndskl" raabte
jeg, og vandrede nu rolig hen ad Veien. Jeg saae at
F., saalænge han kunde oine mig, rakte sig hvert Øie-
blik ud af Vogne11. Længe efter at den var tnig ude af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
