Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 De lyse Nætter.
mede sig- og satte sit Ansigt tak til Stakitdoren, som
for at speide efter mig. — O Gltedei Det var Lonisel
Htm vinkede ad mig, og satte Nøglen i Havedoren.
Forsigtig traadte jeg nærmere-, og underrettede hendei
hviskende Ord om den Fielide der lurede i Vaghold.
"Jeg veed det nok,n svarede hun: "Men det er lige-
meget. Han antager mig for min Kammerpige, hvis
Klæder jeg har lsore mig, og i Dem seer han hendes
Forlovede, med hvem hun osce ved Nattetider spadserer
her i Have11 med min Tilladelse-. Han er Deres Lands-
mand, boer inobenhavt1, og kan for sine Forretninger-S
Skyld ikke komnie her om Dagen. Det er en Sag,
som er hele Huset bekjendt. Om saa Dage skal de have
Bryllup." Medens Louise«sagde disse Ord, aabnede
hun Stakitdeten, og bad mig træde ind i Have-i, idet
hUU kllloiede: ’JTrpk Hatten dybt ned i Ansigtet, og
gaa med krumme Knæe." Jeg gjorde saa. Vi kastede
et stjaalet Blik til Vinduet, og saae Fienden forlade sin
Post. Derpaa greb Louise min Anv, og gik hurtig
med mig ind i Havens dunkle Gange.
Saamangen Dag, saa mangt et Ilsns ere sorsvundiic
siden hiiki lyse Rat, men hver Gaiig Jeg tilbagekaldcr
den i min Erindring, foler jeg mig paanye hentryllek i
den Salighed, hvormed den omgav mig. Jeg havde
aldrig været forelsket, aldrig nærmet mig er ædelt qvin-
dellgt Væsent, og nu gjennemtrængt af den sorste Kjær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
