Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 De lyse Nætter.
de mørke Oienbryn og de smukke brune Øine J hendes
hele Petsoii var et Udtryk as Livlighed og Godhed, det,
forenet med et vist Udseende as legemlig Svaghed, gav
hende noget saa Jateressattt, at man maatte vredes paa
Skjæbnen, der med saa haard en Haand havde berorr
denne speede Skabning. Hutt indlod sig med mig om
Gjenstanden sor mit Komme, og talte saa sorstandigt,
at jeg gik bort med ligesaa megen Lyst til at begynde vore
Studeringer, som jeg var kommen med Ulyst ttl samme;
og allerede næste Dag begyndte jeg denne min nye For-
retning. Min Lærling over-gik min Forventning. Orm
lærte med saamegett Lethed, hun oversatte de Forfatter-e,
som vi gjennemgik, i et saa smukt og dannet Sprog, og
de Stiilovelser htm selv efter sit eget Hoved opfatte,
vare i dem selv saa interessante, saa vittige, at de Ti-
mer, jeg gav hende, vare en sand Opmuntring sra mine
øvrige Forretninger as denne Natur-. Forholdet til en
lærviilig Elev, især en qvindelig, har Noget sder umær-
kelig leder til Venskab og Fortrolighed. Sata og jeg
havde dobbelt Grund til at finde Trøst i hinandens Om-
gang, da vi begge led as en indre Tomhed, stlotidt af
forskjellige Gumde, hvorved jeg maa bemærke, at min
Lod dog var bedre end hendes, thi jeg led as en Længsel
der havde en bestemt Gjenstand, hun derimod syntes at
stikke ester noget Ubekjendt og Uopnaaeligt, og var saa-
meget mere at beklage, som hendes daglige Omgivelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
