Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 De lyse Natten
nasste Dag, ved en i sig selv ubetydelig Omstændighed.
Under den sgransorte Samtale havde jeg siddet og leget
med min Uhrnogle, og i min Ægrelse og Iver var jeg
kommeii til at barske den itu, og havde kastet den fra
mig. Den var af ingen Værdi, ikke engang as Guld.
Et Stykke conleurt Glas var indfattet i den. Da den
var brækker over, dannede den en lille Fiirkatit med en
Osieii soroveti. Da jeg nu næste Formiddag kom til
bestemt Time, gjorde Sara mig selv opmærksom paa-
at hnn bar den i et Baand om Halseln Jeg følte at
jeg rødmede, og stammede nogle Ord, om at den var
nvasrdig til en saadan Ære, da den var ucegte, aldeles
udeii Værdi. —- "For mig ," sagde him, "er den as
stortse Værdi end alle Jordeiis Diamanter. Dele erind-
rer mig om en Time, som jeg aldrig glemmer." Ved
disse Ord tog hnn min Haaiid i begge sme, trykkede
den, og beholdt den lernge efter at vi havde begyndt vor
Leeretimr. For første Gang faldt det mig ind, at Sa-
ras Følelser sor mig vare anderledes end mine for hende-.
Jeg bebreidede mig medtette min Uforsigtighed i Om-
gang med denne gode Pige, der ikke drømte om den
Jernmnur, der skilte hende fra hendes uskyldige Ønsker-.
Jeg besluttede- med faa stor Skaansomhed som muligt
at trækker mig tilbage, og da jeg oni kort Tid skulde
disputete for Doctorgraden, og havde meget travelt, saa
gav dette mig en antagelig Grund til at komme sjeld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
