Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 De lyse Nætter.
hun: "·Hvad skulde bevæge mig til at gifte mig mod
mi»t Hjertes Ønske? Min Frihe»d er det eneste Gode jeg
har. Vare jeg havde Fred for de Andres Forestillinger-!
Jeg er ret ulykkelig! Gid jeg laae i min Gravl" Da
jeg nogle Dage ester var allene med Fru R., førte jeg
hende pace dette Capirel, hvilket var meget let, og jeg
lod nogle Ord falde om, at det var Synd at forurolige
og bedrøve Sara med denne Sag. "Jh Gtid bevaresl"
raabte Fruen: "Er Sara bedrøvet for det? Det er jo
en gammel Historie. Det traf sig saadan, at min Mand
sagde hende, at Faderen til det unge Menneske havde
sagt til ham, at der kunde blive et net Par af Sara
og hans Søn, der syntes meget go«dt om vor Pleie-
datter, og saa ssnakkede vi frem og tilbage for hende,
og meente at det var et godt Parti. Men vi har vist
siden glemt at fortælle hende, at den Fyr er forlovet
med en Anden." —- "Men han vil jo reise til Ostins
dien," sagde jeg. "Ja," svarede Fruen, "det troer seg
nok. Han har jo faaer et rare Embedse derovre, og
saavidt jeg Veed, skal han have Bryllup sorst." Saa-
ledes var Udfaldet af denne Roma11. Faa Dage efter
kom Fru R. og Frokesr Sive, og fixerede mig, som man
siger, i Anlednitig as et lille Galdhjerte, som Sara bar
om Halsen, istedetfor min sordums Uhrnegle, der Gud
skee Lov var gaaet isthkker. Dette Hjerte lode de mig
høre, ak jegs havde sorterer Sata; og i den Bedste-id-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
